• Kom ind
  • Svømmehal
  • Aktiviteter
  • Medlem
  • Generalforsamling 2025
  • Nyt
  • Kontakt
Menu

Moena Mønshallerne - et hus med rum til alle

40 Platanvej
Stege, , 4780
55814201
Det største mødested på Møn for et godt liv sammen med andre

Your Custom Text Here

Moena Mønshallerne - et hus med rum til alle

  • Kom ind
  • Svømmehal
  • Aktiviteter
  • Medlem
  • Generalforsamling 2025
  • Nyt
  • Kontakt

Gratis bus til Åben Hal i Stege for unge fra alle skoler på Møn

marts 1, 2023 Moena Mønshallerne

”Kom og hyg i hallen med sport, spil, sjov og noget at spise og drikke hver torsdag efter skole fra kl. 14-16”. 

Sådan lyder invitationen fra Moena Mønshallerne. Det er for alle større skoleelever på Møn og har kørt som et forsøg siden september sidste år. Ganske gratis!

Senest er Andels el-bus kommet med på banen, og kører eleverne fra en række skoler ind til Åben Hal i Stege. De unge kan tage en bus lige efter det har ringet ud i skolen med denne køreplan:

Skolebus rute 12 kører fra Hjertebjergskolen:

13.40 Hjertebjergskolen, ankommer 13.52 ved Moena Mønshallerne

14.30 Hjertebjergskolen, ankommer 14.42 ved Moena Mønshallerne

Andels el-bus kører fra de andre skoler på Møn (i en forsøgsperiode i marts):

14.10 Skolen for Livet (skolens P-plads)

14.20 Møn Friskole (skolens gård)

14.30 Fanefjordskolen (busstoppestedet)

14.50 Moena Mønshallerne - Andel-bussen ankommer ved indgangen

Eleverne fra Møn Skole i Stege går selv fra skolen og over i hallen.

De unge skal huske at aftale det med deres forældre, så de kan komme hjem igen fra hallen, når Åben Hal slutter kl. 16. De må gerne vente i hallens foyer, hvis de først kan blive hentet senere eller skal tage bus 667 hjem.

Køreplan for bus 667: https://dinoffentligetransport.dk/trafikinfo/koereplaner/koereplaner-bus/667/

N.B. Hvis der sker et uheld, hvor den unge kommer til skade i hallen, er det jeres egen forsikring, der dækker. Ligesom når man går til sport i hallen.

Se i fuld størrelse IMG_8432.JPG
Se i fuld størrelse IMG_9187.JPG
Se i fuld størrelse IMG_8433.JPG
Se i fuld størrelse IMG_8438.JPG
Se i fuld størrelse IMG_8434.JPG
Se i fuld størrelse IMG_8435.JPG
Se i fuld størrelse Andel-bussen.jpg
Se i fuld størrelse 328463857_6389431404414706_6904018575012414214_n.jpg
Se i fuld størrelse 328525752_736155471157340_4109955495080230156_n.jpg
Se i fuld størrelse IMG_8437.JPG
Se i fuld størrelse IMG_8482.JPG
Se i fuld størrelse IMG_9189.JPG

Baggrund

Åben Hal er et projekt, som for første gang inviterede til hygge i hallen for skoleelever den 29. september 2022. Siden har initiativet fået vokseværk, i takt med at rygtet har bredt sig blandt de unge på Møn.

Formålet med Åben Hal er at give de mønske unge glæde i hverdagen ved socialt samvær og fysisk aktivitet i hallen. Med masser af selvbestemmelse og en tilpas mængde anerkendende voksenkontakt på sidelinjen, hvor de får rørt sig fysisk og socialt i et godt miljø at hænge ud i.

Projektet bakkes op af foreninger i hallen, der bl.a. låner grej ud til aktiviteter og kigger forbi, når de kan, for at skabe kontakt til det frivillige foreningsliv med den åbne tilgang. Caféen ”Mad og Kager – der smager” leverer lidt at spise og drikke til de unge.

Andel kører i en forsøgsperiode i marts 2023 med el-bussen fra en række skoler på Møn. Projektet med opstart af Åben Hal er støttet af Vordingborg Kommunes Sundhedspulje med fokus på børn og unges trivsel. Projektet afsluttes til sommerferien 2023.

Moena Mønshallerne er i fuld gang med at finde ud af fremtidsmulighederne for Åben Hal sammen med lokale parter, så initiativet kan fortsætte og videreudvikle sig efter sommerferien. Hvis man er interesseret i at bakke op om fremtidens Åben Hal, er man velkommen til at kontakte Moena Mønshallerne på info@moena.dk og byde ind.

I Moena Mønshallerne
← Moena Mønshallerne holder lukket i påskedagene fra 6. april til 10. aprilMøns Svømmehal har åbent i vinterferien i uge 7. Øvrige haller holder lukket. →

Moena Mønshallerne
Platanvej 40
4780 Stege

tlf.: 55 81 42 01
www.moena.dk
info@moena.dk

Visionen for Moena 2030: En bæredygtig fremtid

Vi er det største mødested på Møn for et godt liv sammen med andre. Generation efter generation.
Et hus med rum til alle, hvor vi dyrker aktive fællesskaber.

I april 2023 fik vi installeret solceller på taget med økonomisk støtte fra Nordea-fonden.
Indtil nu har vi produceret ca. 124.000 kWh.

I september 2024 fik vores bygninger energimærke B efter gennemførelsen af en lang række energiforbedringer.