• Kom ind
  • Svømmehal
  • Aktiviteter
  • Medlem
  • Generalforsamling 2025
  • Nyt
  • Kontakt
Menu

Moena Mønshallerne - et hus med rum til alle

40 Platanvej
Stege, , 4780
55814201
Det største mødested på Møn for et godt liv sammen med andre

Your Custom Text Here

Moena Mønshallerne - et hus med rum til alle

  • Kom ind
  • Svømmehal
  • Aktiviteter
  • Medlem
  • Generalforsamling 2025
  • Nyt
  • Kontakt

Madboder i Moena Mønshallerne i 2025 →

januar 30, 2025 Moena Mønshallerne

”Vil du sælge mad, kage, slik og snacks til arrangementer i Moena Mønshallerne i 2025? Så lej en madbod for en dag!”

Sådan lyder invitationen fra Moena Mønshallerne til nye partnerskaber med de mønske producenter og forhandlere af spiselige varer. Moena Mønshallerne vil i 2025 afprøve et nyt koncept, hvor lokale virksomheder kan sælge forplejning til store arrangementer i hallerne fra deres egen madbod, lejet for en dag.

Idéen til madboder, som man kender det fra street food markeder, kom fra én af foreningerne i huset. Hallerne greb straks bolden og prøver nu at drible forsøget med madboder i gang i 2025.

Første gang, der vil være mulighed for madboder, er til de store gymnastikopvisninger i hallerne i marts måned, arrangeret af gymnastikforeningen G.T. Bøgestrømmen og af DGI Storstrømmen:

Fredag d. 7/3-2025 kl. 17-22, hvor arrangørerne forventer 433 tilmeldte gymnaster og et publikum på ca. 300-500 personer i huset.

Lørdag d. 8/3-2025 kl. 9-17 med 900 gymnaster tilmeldt og et forventet publikum på ca. 700–900 personer.

Lørdag d. 15/3-2025 kl. 11-17 med 400 gymnaster og medlemmer og dertil forventes et publikum på ca. 350 personer.

Der er således rig mulighed for at sælge noget spiseligt til de mange gæster i hallerne disse dage, hvad enten det er en hurtig snack, en sandwich eller en bowl med små retter og salater, en hotdog eller lidt til den søde tand. Det vigtigste er, at mad og snacks er ”håndholdt”, så folk kan tage maden med sig og spise den stående eller der, hvor de nu sidder henne i hallen.

Hvis man er interesseret i at stå i hallen med en madbod, kan man tilmelde sig her: www.moena.dk/madbod, hvor man også kan vise interesse for at være med til andre arrangementer i hallerne med en madbod.

Moena Mønshallerne står selv for salg af drikkevarer til arrangementerne.

← Fri Fredag - fritidsjobs på MønSpil med politiet til Åben Hal onsdag den 22. januar →

Moena Mønshallerne
Platanvej 40
4780 Stege

tlf.: 55 81 42 01
www.moena.dk
info@moena.dk

Visionen for Moena 2030: En bæredygtig fremtid

Vi er det største mødested på Møn for et godt liv sammen med andre. Generation efter generation.
Et hus med rum til alle, hvor vi dyrker aktive fællesskaber.

I april 2023 fik vi installeret solceller på taget med økonomisk støtte fra Nordea-fonden.
Indtil nu har vi produceret ca. 124.000 kWh.

I september 2024 fik vores bygninger energimærke B efter gennemførelsen af en lang række energiforbedringer.