Vi har god plads i vores to haller til større arrangementer med mange mennesker: 1000 stående gæster eller 700 siddende personer med bordopdækning i hver hal, når der ikke lige er træning, kamp eller opvisning i forskellige sportsgrene.

Læs mere om idrætshallerne her...

Der er både rum til ro, nydelse og fordybelse for voksne og til svømmesjov for legebørn i alle aldre i svømmehallen. Vi har den eneste WIBIT-forhindringsbane øst for Storebælt, hvor du kan udfordre din balancekunst og dine venner.

 Læs mere om svømmehallen her...

 

I vores tre forsamlingsrum, der ligger oppe ved siden af Mønshallen, kan I samle folk til 3. halvleg, møder og hygge. Fra caféen i rum 1 kan I kigge ind i Mønshallen, og fra alle tre rum er der udsigt til det grønne og boldbanerne bag Mønshallerne.

Læs mere om café og møderum her...

Alle tre haller er forbundet af gange og en fælles foyer. Vi kalder foyeren for "Mødestedet". Her finder du skiftende udstillinger, kulturaktiviteter og trappen op til vores café-køkken og forsamlingsrum. Og frodige Magda, der mildt ser efter børnene.

Læs mere om Mødestedet her...